Tilbage til rejsebeskrivelser

Smukke Rom

Efteråret 2006 var vi en uge i Rom med Gislev Rejser. Rom er en fantastisk by. Man skal dog have de gode travesko med - det er nemlig smukt at gå rundt i Rom, og der er mange trapper...

Vi ankom til Rom torsdag aften. Efter indlogering på Hotel Regent spiste vi aftensmad på hotellet. Maden på hotellet var ikke det bedste, men kunne spises. Vi fik pasta i tomatsauce, saltimbocca og tiramisu...

Fredag startede vi hårdt ud med et besøg i Vatikanet. Adgangen til Vatikanet skete for vores vedkommende gennem indgangen til Vatikanmuseet , der er en meget stor oplevelse. Vi skulle afsted allerede kl. 7.00 om morgenen for at komme til at stå i kø til museet. Museet åbner nemlig kl. 8.00 for grupper - og dem var der mange af.

 
rom
 
 
 
 
 
 
 

Museet var en fantastisk oplevelse - vi gik bl.a. på gange, der var 1 km. lange. I museet finder man også det Sixstinske kapel opført under Sixtus 4. Det mest kendte ved det Sixtinske kapel er den 800 m2 loft-frise, der er udarbejdet af Michelangelo omkring 1508.

Vi nåede ikke at se hele museet - så der har vi noget at glæde os til næste gang vi besøger Rom.

 
 

I Vatikanet ligger Peterskirken - en fantastisk kirke, der er et besøg værd. I kirken er der mange skulpturer og vi faldt over en skulptur af gode, gamle, danske Thorvaldsen. Han er den eneste ikke-katolik, der har fået lov til at have en statue i Peterskirken. Peterskirken har en enorm kuppel; 133 meter høj med en diameter på 43 meter.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Efter at have nydt kirken og Peterspladsen spiste vi frokost på en café der hedder San Piesto i nærheden af Peterskirken. det var enrigtig turistfælde med dårlig og meget dyr mad. Men vi blev da mætte. Efter at have sendt Peters mor hjem med bussen gik vi ned ad de små gader i Rom og fandt en hyggelig café hvor vi fik en kold fadøl. Det var rigtigt hyggeligt og der var utroligt idyllisk på denne gade; fontænen piplede i baggrunden, en vespa stod parkeret langs vejen og smukke planter gav skygge og frodighed til gaden.

Da vi havde suget al stemningen ud af den lille café gik vi tilbage til Peterskirken. Vi ville nemlig gerne op i kuplen, så vi stilte os i kø. Det tog ca. 45 minutter før det blev vores tur. Den første del af turen tog vi med elevator. Her kom vi ud oppe hvor kuplen starter. Vi gik ud på indersiden af kuplen inde i Peterskirken. Der var meget langt ned til alle menneskene der gik rundt på kirkens enorme gulv. Herefter gik turen op, op, op og rundt indtil vi kunne skimte sollys og Roms smukke vidder åbnede sig for os - sikke et syn. De fleste storbyer er pæne set ovenfra, men Rom er bare fantastisk. Udsigten over kuplerne og Roms tage var utrolig smuk. Da vi var mætte gik turen nedad igen. Vi gjorde holdt på vejen og købte en cola og så på souvenirs.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Herefter gik turen ned til Pavernes grave. Under Peterskirken er der nemlig et rum kun til Paverne. Det var spændende at se de forskellige udsmykninger; nogle var meget simple og andre meget prangende. Vi sagde farvel til Peterskirken og slentrede hjem mod hotellet.

Om aftenen var vi ude at spise på Al Gran Sasso. Her fik vi rigtig spændende mad for menukortet var håndskrevet italiensk på en tavle tjeneren viste os. Dorte fik en stor tallerken med meget små stegte fisk med hovede og ben og det hele. De så ikke så appetitlige ud, men smagte faktisk som en god stegt fisk. Peter og Bitten fik henholdsvis pasta med Karl Johan Svampe og en blandet fisketallerken. Til hovedret havde vi bestilt henholdsvis én stor stegt svamp, der fyldte hele tallerkenen, fisk og en meget stor bøf. Det var på denne restaurant at vi fik den bedste tiramisu på hele turen. Restauranten emmede af Rom og var en fantastisk oplevelse.

Vi fandt restauranten i en bog, der hedder "Rom - felthåndbog for livsnydere" - en fantastisk bog af Anders Grøndahl om gode romerske restauranter i Rom. En bog vi brugte flere gange på turen.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Lørdag bød på en slentretur gennem Rom. Vi startede med at tage toget fra vores hotel til Piazza Del Popolo. Midt på pladsen står en stor obelisk, som kejser Augustus 'importerede' fra Egypten. Herefter gik turen til Den spanske trappe. I 1800-tallet var området omkring trappen kendt for at huse digtere og kunstnere, og trappen og pladsen er stadig i dag et af "mødestederne" i Rom. Trappen burde i måske hedde den franske trappe, for den blev konstrueret på ordre af en fransk diplomat, der var træt at den mudrede vej, der førte op til kirken kirken Trinità dei Monti, der var bygget for franske penge. Trappen stod færdig i 1725.

 
 
 
 

Herefter gik turen videre til Fontana di Trevi - et fantsatisk springvand i Rom. Fontana di Trevi er det mest besøgte monument i Rom, og der var trængsel ved springvandets kant, for hvis man kaster en mønt i vandet sikrer man sig et gensyn med Rom.

I nærheden af Fontana di Trevi var vi inde i en rigtig herrebutik. Peter havde nemlig udset sig en lækker frakke, og den købte vi i denne lille fænomale forretning. Det var to ældre herrer der passede butikken, og de kunne deres kram. Ved at kaste et enkelt blik på Peter hentede han den rigtige størrelse. Alt det tøj han kom med til Peter passede perfekt første gang - se det var en rigtig forretning.

På vej ud af butikken snublede Bitten over en af de høje kantsten. Der kom et par italienske mænd rendende for at redde hende. I kan tro de var hurtige. De først Bittem ind i en lækker herrebutik og tilbød hende at sidde ned og få noget at drikke. Dette uden at sælge os noget - se det var rigtig gentleman-opførsel, og Bitten husker det som var det i går...

 
 
 
 

Efter den vilde oplevelse var det tid til kaffe. Vi drak kaffe i Pantheons skygge. Herefter gik vi ind i selve Pantheon - et fantastisk bygningsværk. Pantheon er bygget i 27 f-kr. Det græske navn Pantheon betyder at det var et tempel for alle guder. Der er en del konger begravet her. Rafaels grav var også at finde i Pantheon. Pantheon er en fascinerende bygning...

Efter Pantheon var det tid til frokost. Vi fandt en lille hyggelig restaurant et stykke derfra og satte os i skyggen. Vi fik alle tallerken med salat, skinke, salami . Regningen blev skrevet på dugen. Hyggeligt og charmerende lille sted.

 
 
 
 
 
 

Vi satte Bitten på en taxa hjem til hotellet og herefter slentrede vi rundt i Rom. Fra Pantheon til Piazza Navona - en smuk plads

Aftenen bød på en aftentur rundt i Rom med bus. Rom er meget smuk om aftenen. Vi spiste aftensmad et stykke fra centrum på en restaurant, der hed "Syd Amerika". Her fik vi pasta, saltimbocca og tiramisu.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Søndag var til vores egen disposition. Vi startede med at tage toget til Piazza del Popolo, der er helt bilfri. Pladsens navn menes at stamme fra de popler, der engang voksede her. Men senere forvekslede man navnet med folkets (popolo) plads. Og det må man sige at det er. Da vi gik forbi denne dag var der boder, musik og mange mennesker på pladsen. Vi gik op ad en masse trapper til en park, hvor vi havde en god udsigt over Rom og Piazza del Popolo. I parken var der ridende politi, smukke springvand og skulpturer.

Da vi kom ned på Piazza del Popolo igen gik vi på museum og så samlinger af Leonardo da Vinci's maskiner og opfindelser. Meget spændende udstilling.

 
 

Herefter gik turen til Museo dell'Ara Pacis der rummer et fredsalter. Bygningen, som alteret står i er helt ny og moderne, og skaber en smuk kontrast til det over 2000 år gamle alter. Museet var meget smukt.

Overfor Museo dell'Ara Pacis ligger Mausoleo di Augusto, der har sin oprindelse i år 31 f.kr, hvor Augustus, der dengang hed Octavian gav ordre om, at påbegynde et kæmpemæssigt gravmæle for ham og hans familie Julierne. Her blev alle kejsere fra Augustus til og med Nero begravet. Mausolæet er cirkelformet 89 meter i diameter og 40 meter højt.

Vi spiste frokost på en lille hyggelig restaurant fra vores mad-bog. Vi fik en lækker Carbonara og pastapenne med ost.

 
 
 
 

Så gik turen videre gennem Rom til kirken Santa Maria in Cosmedin. Kirken var lukket, men det mest spændende ved kirken er udenfor; nemlig sandhedens mund - La Bocca della Verità. Legenden siger, at hvis man stikker sin hånd ind i munden og sværger falsk, bliver hånden bidt af.

 
 
 
 

Syd for Tiberøen står der ude i floden idag ruinerne af en antik bro, der er kun 2 stenbropiller og en brobue tilbage af den gamle Ponte Emilio, antikkens Pons Aemilius, som blev bygget i året 174 før Kristus af romeren Manius Aemilius Lepidus

 
 
 
 

Carcere betyder fængsel, og San Nicola in Carcere er da også bygget på det sted, hvor der under republikken var tre romerske templer for Juno, Spes og Janus, der i middelalderen blev omdannet til fængsler.

Kirken blev genopbygget i 1599 og restaureret i det 19. årh. - men både klokketårnet og de romanske søjler er en del af den oprindelige kirke.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Aftensmad i TRaveste: Muslinger, parmaskinke med mozarella, tomatsalat, spaghetti med muslinger, pasta med svampe, lam med salat og kartofler, mixed fisk (blæksprutte på spyd), creme brulé, tiramisu, pannecotta

Mandag: Pompei. Frokost på "Turisto" salat, pizza og tiramisu. Aftensmad på hotel: Pasta i tunsauce, fisk, "budding"

Tirsdag: Tivolo, Villa D'este + pavens by. Frokost gnocchi og carbonara i tivoli. Aftensmad Cesara: Rejecocktail, muslingesaute, foorskellig skinke og pølse (Italienske h'our deuvres) spaghetti med muslinger, tortelini med hvid sauce, steak (den bedste bøf) blæksprutter og rejer, friturestegte forskellige fisk, ost, tiramisu, chokolademousse.

Onsdag: Katakomber + colloseum. Frokost Kosher (http://www.latavernadelghetto.com): Jødisk leverpaté, stegt lammehjerne, canapéer, fried salt cod med pinjekerner, rosiner, tomater (vin fra http://www.tishbi.com/). Aftensmad: Peter og jeg gik ned til "ambasadøren" ved hotellet (http://www.ambasciatadiabruzzo.com)

Torsdag: Sidste dag. Shopping - frokost ved café ved hotel. Tomat

 

salat, pasta og en italiensk burger, der blot er en bøf...